dezmeți

De la Wikționar, dicționarul liber

română

Etimologie

Din dez- + a (a)meți.

Pronunție

  • AFI: /dez.me'ʦi/


Verb


Conjugarea verbului
(se) dezmeți
Infinitiv a (se) dezmeți
Indicativ prezent
pers. 1 sg.
(mă) dezmețesc
Conjunctiv prezent
pers. 3 sg.
să (se) dezmețească
Participiu dezmețit
Conjugare IV
  1. (v.refl. tranz.) (reg.) a (se) dezmetici.


Traduceri

Anagrame

Referințe